tirsdag den 10. maj 2011

56 dage :-)

Jeg har hermed besluttet at starte min egen blog. Bloggen kommer til at handle om mit liv i USA, i det år jeg skal være væk som Au Pair. Her kan familie, venner og andre følge med i, hvad jeg skal ud og opleve i den store verden.

Lige nu er der 56 dage til jeg rejser. Det er en underlig tanke, men samtidig ønsker jeg bare at tiden går hurtigere. Glæder mig så meget til at møde familien, især børnene, men glæder mig også bare helt vildt til at opleve en anden kultur.

Indtil videre ligger en masse papirer og flyder på spisebordet. Der er så mange ting der skal holdes styr på, inden afrejsen. Min mor og jeg tager til KBH i slutningen af maj, for at ordne visum - og derefter er jeg stort set klar til at rejse. Selvfølgelig skal jeg også lige blive student først. Hvilket jeg også glæder mig helt vildt til!

Familien jeg skal bo ved er så søde. Det er mor, far og to piger - på 2 og 4 år. De bor i en lille by i New Hampshire. Huset er flot, jeg får min egen bil og der er ikke langt til Boston - hvis shopping trangen bliver for stor.
Lige nu er jeg meget i kontakt med deres nuværende Au Pair, Lisa. Det er super lækkert at hun kan informere mig, om alt hvad jeg er i tvivl om - for hun har jo været igennem det hele. Hun er der de første tre uger, så hun kan vise mig rundt. Det er nu rart nok.

Nu vil tjekke Lectio, en af de sidste gange i min gymnasie tid.

Godnat :-)